|


| På Facebook har vi gruppen
WhiteWater.dk her kan du følge med
i de seneste nyheder inden for whitewater og surf.
FarOut starter næste sæson op med et begynder 1,
d.28. til 29. april 2012
Gratis Redningskursus!
Se mere her
|
Kajakudstyr
Få rester af kvalitetesudstyr tilbage hos
KajakUdstyr.dk
www.Kajak.dk
Her finder du massere af godt grej til whitewater. |
| |
Latex
har en begrænset holdbarhed. Typisk kan man påregne omkring 100
dage på vandet for en hals- og noget mere for
håndledsmanchetterne.
Man kan være heldig, at de holdere længere, men også uheldig, så
de holder i kortere tid.
Det betyder at manchetter i latex har en væsentlig kortere
levetid end resten af padletøjet!
De seneste år er der dog kommet flere rigtig
gode alternativer til, men latex giver trods dette stadig den
tætteste lukning. Særligt når der er en ekstra manchet i neopren
eller lign. over latexen.
Pas på dine latex-manchetter!
Der findes forskellige ting, man kan
behandle latex'en med, for at få den til at holde i længere tid.
Dels noget der kaldes 303 - et produkt der beskytter mod
UV-stråling, hvilket er en slidfaktor på latexen, dels noget der
hedder Seal Saver - et silikone produkt der holder latexen blød
og smidig længere.
Endelig skal man passe på ikke at tørre latexen i direkte sollys
og heller ikke udsætte dem alt for meget for solcreme og
lignende. Lige som øreringe, fingerringe, ure m.m. kan meget let
kommet til at rive i latexen - og så er det i gang med at skifte
manchetter. |
Skift selv
manchetterne!
Det er ikke så svært at skifte de gamle manchetter selv.
Enten når de er gået i stykker, eller inden, hvis de ser ud til
at ville gå i stykker op til en længere tur.
Nogle jakker kan dog godt give lidt problemer, så det er en god
idé at tjekke dette inden du køber ny jakke. |
Du skal bruge:
- Jakke med dårlig manchet
(ellers er det lidt fjollet at skifte den)
- Ny manchet
- Aquaseal
- Nål og tråd
- Holder til limning
- Slibepapir
|
Første opgave, er at
få hele den gamle manchet af og rense jakken for alt
løstsiddende lim, tape og hvad der ellers måtte være.
Der hvor den nye manchet skal limes på, slibes let med
slibepapir, for at give en bedre limflade.
Det næste er at finde noget der kan bruges til
at holde manchetten på plads mens limen tørre.
Det kan være en stor køkkenskål, en bold eller tilsvarende.
Læg holderen inde i jakken, og prøv at sætte manchetten på plads
over denne. |

 |
Når du er sikker på
det hele passer, tager du manchetten af, og lægger et tyndt lag
lim på jakken, hvor manchetten skal sidde.
Du kan nu sætte manchetten omhyggeligt på plads. Pres godt på
limningen, så der ikke er luftbobler i limningen. |
Vent til limen er
tør.
Det tager ca. 24 timer for Aquaseal og ca. 3 timer hvis du
bruger Aquaseal blandet op med Cotol-240.
Når limen er tør, kan du fjerne holderen og sy
manchetten fast til jakken. Brug bare store sting - det er limen
der holder, men syningen sikre at manchetten ikke rives løs ved
et uheld.
Til sidst tætnes syhullerne med et tyndt lag
Aquaseal - og vupti din manchet er tæt igen, og du bliver
forhåbentlig ikke våd :o) |
Der er stor forskel
på hvordan latexmanchetterne er sat på fra den enkelte
producent.
Nogle metoder gør det let at skifte manchet, mens andre kan gøre
det ganske besværligt, hvis man ikke lige har en systue med en
tapemaskine!
Metoden over viser påsætningen på den enkleste konstruktion.
Andre konstruktioner, som vist på billederne
th. kan give lidt større problemer, med at få et rigtig godt
resultat. Her er limfladen ikke stor nok til at limen kan holde.
Derfor er det nødvendigt at sy manchetten på og efterfølgende
tætne syningen med aquaseal. På indersiden kan man med stor
fordel stryge en vandtæt tape på. For at tapen kan holde på
latex'en skal latex'en først have en tynd gang seamseal, som man
skal lade tørre inden tapen stryges på. |
|


|
|
|