Middle guil, lige før "Letter Box"
Udstyr Teknik Guider Artikler Link Indhold

Ny padelvinkel

 


Startside
Op
 

På Facebook har vi gruppen WhiteWater.dk her kan du følge med i de seneste nyheder inden for whitewater og surf.

FarOut starter næste sæson op med et begynder 1, 
d.28. til 29. april 2012

Gratis Redningskursus!
Se mere her
 

Kajakudstyr
Få rester af kvalitetesudstyr tilbage hos
KajakUdstyr.dk

www.Kajak.dk
Her finder du massere af godt grej til whitewater.

Skrevet af: Jakob Hertz, Foto: FarOutFoto

Sådan ændrer du selv vinklen mellem bladene på din paddel.

Det kan godt lade sig gøre selv at ændre vinklen mellem bladene, hvis du ikke er tilfreds med den der er på din paddel. Så har du en paddel med en vinkling på 80 grader, kan du ændre den du nu foretrækker. En god standard vinkel er typisk 45 grader. Mens de mere playboat orienterede gerne bruger omkring 30 grader eller mindre. faktisk er 0 grader ikke ualmindeligt i dag.
Jens Olsson i sidesurf
Sted: Kärringsfossen.

En paddel består i hovedtræk af 3 dele: Et skaft og så et blad i hver ende. Ofte er bladet limet med epoxylim ind i skaftet. ved disse padler kan man benytte denne fremgangsmåde hvis du vil ændre vinklingen/skivningen. Ved at varme samlingen godt op med en varmepistol (sådan en til at brænde maling af med) bliver limen blød og du kan trække bladet ud af skaftet. Pas på ikke at smelte bladet og varme skaftet for meget. Varm kun fra bladet og ca. 5-6 cm ned af skaftet. Giv ikke for meget varme, men varm det langsomt op, så varmen trænger godt ind. Der skal normalt ikke bruges vold til at få bladet af.

Når bladet er kommet af, renses både skaft og blad for gammel lim. Brug noget groft slibepapir (sandpapir) så der kommer lidt ridser og dermed en stor limeflade.

Skal der skæres noget af skaftet så padlen bliver kortere er det nu du skal gøre det.

Smør et godt lag epoxylim (langsomtørrende Araldit (den blå)) på begge flader og pres bladet tilbage i skaftet. Drej bladet til den vinkel du ønsker og vær sikker på at du ikke har lavet den venstreskivet i stedet for højreskivet. Det kan godt være du skal sætte padlen i spænd, så et evt. overtryk i skaftet ikke presser bladet ud igen.

Normalt er der lavet et indeks til højre hånd, så tag det venstre blad af, så du ikke behøver at lave om på dette indeks.

Advarsel.

Pas på ikke at varme for meget da det kan ødelægge padlen. Særligt hvis  bladet/skaftet er af plastik.

Har du en plastik paddel bør du beskytte bladet med et vådt håndklæde eller lign.
Nogle firmaer, fx Robson, bruger en teknik hvor skaftet går i et stykke helt ud til spidsen af bladet. Her vil det være nødvendigt at skære skaftet over på midten, og samle dem igen ved hjælp af et stykke rør enten indvendigt eller udvendigt afhængig af hvad du kan finde af passende rør.

 

Send e-mail til Jakob@farout.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Websted. Copyright © 2008 WhiteWater.dk
Senest opdateret: 18. January 2012
Har du lyst til at prøve whitewater kajak, eller vil du godt blive bedre? Så tag på kursus hos www.FarOut.dk
Whitewater er IKKE uden risiko! Ved du ikke hvad du har med at gøre, kan der let opstå situationer der hurtigt kan blive alvorlige! Derfor, hvis du vil lære at padle white water, så tag et kursus - så bliver det også meget sjovere!