Middle guil, lige før "Letter Box"
Udstyr Teknik Guider Artikler Link Indhold

Freestyle kajak

 


Startside
Op
 

På Facebook har vi gruppen WhiteWater.dk her kan du følge med i de seneste nyheder inden for whitewater og surf.

FarOut starter næste sæson op med et begynder 1, 
d.28. til 29. april 2012

Gratis Redningskursus!
Se mere her
 

Kajakudstyr
Få rester af kvalitetesudstyr tilbage hos
KajakUdstyr.dk

www.Kajak.dk
Her finder du massere af godt grej til whitewater.

FreeStyle Kajak

Tekst: Jakob Hertz. Foto: FarOutFoto

Stedet er Frankrig – nærmer bestemt kanten af de Sydfranske Alper.

Her ligger vores lejr på en lille campingplads, som de fleste bare kører forbi uden at opdage, at netop denne plads har noget helt særligt at byde på. Bølgen Rabioux - en af de mest berømte surfbølger – der trækker Freestyle kajakpadlere til fra hele verden.
 

Lidt oven for bølgen deler floden Durance sig i to løb. Ved Rabioux mødes de igen, og samtidig snævre løbet ind til kun 6-7 meters bredde. Det skaber en bølge, hvor vandet løber rigtig stærkt.

Bag de store klipper, der skaber indsnævringen, er vandet helt stille (en såkaldt Eddy). Her sidder jeg i min 2 meter ”lange” kajak og venter på, at det bliver min tur til at komme ud og surfe på ”dyret”. Tidligere blev det kaldt Rodeo, fordi man bliver kastet en del omkring i kajakken, hvis man mister bare lidt af kontrollen. I dag bliver det mest kaldt Freestyle kajak.
I Eddy’en sidder også et par af verdens bedste padlere, én fra Sydafrika, én fra Wales og et par af de franske stjerner. Det er super inspirerende at se, hvad de kan lave af tricks på bølgen, for selv at forsøge på noget der ligner et øjeblik efter! Der kommer hele tiden nye og mere vilde tricks til, og tricks, der for bare få år siden var forbeholdt eliten, går i dag under ”Basic”! Så man skal være meget ihærdig for at følge med!
 


Jakob Hertz i Rabioux bølgen  

Det er sidst på aftenen, og bælgmørkt uden for de store projektørers lys. Vi satte kajakkerne i vandet et par hundrede meter oven for Rabioux bølgen, for at padle i mørket, ned gennem en forholdsvis let fos til bølgen, lyset og ”stranden”.

Her er altid folk der ”lige” skal ned og kigge på bølgen og på dem der, som os, er så energiske at tage et aftensæt i kajakken.

Tidligere på dagen var vi længere oppe i Durance Dalen og padle et stræk på den lille sideflod Guil. Vi tog det midterste stykke. Et super stræk med noget af det bedste creekboating, Alperne har at byde på. Dejligt hurtigt strømmende vand giver sammen med en masse sten, klipper og små drop rigtig sjovt og teknisk padling. Men det bliver aldrig sådan rigtig svært – bortset fra et par klasse 5 fosser, er det stort set klasse 4 hele tiden.
 


Middle Guil byder på flere super stykker

Jeg er ved at være godt træt.
White Water er en ret fysisk sport, hvor der bruges en masse energi. Det kan jeg mærke nu, hvor der skal reageres meget hurtigt for ikke at blive ”skyllet af” bølgen alt for hurtigt – man vil jo godt lige nå at lave lidt tricks først!
 

En times tid på Rabioux er derfor nok for denne gang. Jeg tager kajakken op, sætter mig over til de andre på stranden, nyder lidt god fransk vin (billigt) og bliver endnu en gang imponeret over, hvad ”stjernerne” har tilbage af kræfter. Men med over 200 dage i kajakken per år, så kan de ikke andet end at være i god form.

Det er sku’ et dejligt liv at være i Frankrig og padle White Water kajak. 
 

Men hva’ er så Freestyle kajak?

Ultra kort fortalt er det en helt ny måde at padle White Water på.

I Freestyle er det legen, der er kommet i fokus – det gælder om at have det sjovt.

Modsat rafting i gummibåd er det i kajakken dig, der bestemmer. Ikke en guide, som sidder omme bag i og råber alt, hvad du skal gøre! Du har friheden til selv at bestemme, hvor du vil hen, hvad du vil lave af tricks, og hvad du tør!

Freestyle kajak er surf, tricks, vandfald, stejle smalle floder og gerne flere af tingene på en gang!
 


Jakob Hertz i Rabioux bølgen  

Den helt store (r)evolution inden for White Water kajak, skete for 6-8 år siden, da kajakkerne ændrede sig fra at være nogle lange runde kajakker, til at blive fladbundede og meget kortere.

Den flade bund giver mulighed for, at kajakken kan plane på bølgerne ligesom på et surfboard! Det giver mulighed for at få fart på, hvis man fanger en dejlig stor og stejl bølge.

På Rabioux går det fx rigtig stærkt - vandet pisker af sted under kajakkens bund, mens man selv sidder på stort set samme sted. Farten giver sammen med de korte kajakker mulighed for tricks, som man end ikke kunne forestille sig før i tiden!
 

4 grene af Freestyle kajak

  • Playboating: Den ”oprindelige” freestyle disciplin, hvor det handler om at lave tricks. Oftest er det en bølge eller et ”hul”, der bruges som playspot.” Helst et sted, hvor der er roligt vand og få eller ingen sten at slå sig på efter selve spotet!
  • River Running: Den klassiske måde at padle white water på. Dog med det krydderi, at der laves tricks og vælges mere spektakulære linjer – i stil med freeride skiløbere på bjerget.
  • Creek boating: Stejlt og som regel kun med lidt vand. Det betyder masser af drop og sten, der kan leges på, hvis der er overskud til den slags. Creekboating er i særklasse den farligste del af White Water, og hvis man padler bare lidt svære creeks, skal man acceptere, at man kan slå sig!
  • Bølgesurf: Når havet rejser sig, og der er store bølger, er det ikke kun surferne, der er ude. De nye White Water kajakker er perfekte til surf i bølger – rigtig sjovt og lille Danmark byder jo ofte på dejlige bølger!
     

Ordforklaring

Hul: Når vandet falder pludseligt, som f.eks. ved et vandfald, eller når det løber over en sten, dannes en bølge/strømhvirvel, hvor noget af vandet løber op mod strømmen! Dette er i de fleste tilfælde gode legesteder. Men huller kan i få tilfælde også være farlige, da det kan være svært at komme ud af hullet igen!

Klasse: White Water inddeles i sværhedsgrad fra klasse 1 til klasse 6. Hvor klasse 1 er meget let og klasse 6 temmelig ekstremt! Klassificeringen er en helhedsvurdering, hvor der tages højde for; hvor svært det er at følge den linje man vil, hvor farligt det er, hvis det ikke lykkedes, og hvor alvorlige konsekvenser en evt. misser vil have. Sværhedsgraden varierer naturligvis meget afhængig af vandstand! Nogle floder bliver lettere ved f.eks. høj vandstand, mens andre kan blive meget sværere!

 

Send e-mail til Jakob@farout.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Websted. Copyright © 2008 WhiteWater.dk
Senest opdateret: 18. January 2012
Har du lyst til at prøve whitewater kajak, eller vil du godt blive bedre? Så tag på kursus hos www.FarOut.dk
Whitewater er IKKE uden risiko! Ved du ikke hvad du har med at gøre, kan der let opstå situationer der hurtigt kan blive alvorlige! Derfor, hvis du vil lære at padle white water, så tag et kursus - så bliver det også meget sjovere!